Forlaget VIEMOSE fokuserer særligt på udgivelser der vedrører forhandling, konfliktløsning og konsensusskabelse.
Hvis du har en idé eller et forslag til en udgivelse, er du meget velkommen til at kontakte os.
Hans Chr. Schram Viemose, Søren Viemose og Nana Gaardboe Dall: STYRKET BORGERKONTAKT – FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF KLAGER – OG MERE END DET: Kr. 198,-
Styrket Borgerkontakt er en metode til bedre håndteringen af klager og beklagelser fra borgere til det offentlige. Metoden hviler på viden om konflikthåndtering, god kommunikation og løsningsorienteret dialog. Metoden fremmer samtidig oplevelsen af respekt, lydhørhed og fokus på fair løsninger og processer. Anvendes metoden i dagligdagen vil den også forebygge, at der overhovedet bliver anledning til klager og beklagelser.
Denne bog henvender sig både til beslutningstagere i det offentlige og til de ansatte – på alle niveauer – som til daglig har direkte borgerkontakt. Og som gerne vil gøre denne kontakt endnu bedre.
Bogen rummer konkrete anvisninger på den praktiske anvendelse af metoden ligesom der gives råd – baseret på omfattende dokumentation – om introduktion og fastholdelse af det, der af nogen vil opfattes som et egentlig kulturskift i relationen mellem borgere og den offentlige forvaltning.
Lin Adrian: KONFLIKTLØSNING VED MEDIATION: kr. 198,-
Mediation er en effektiv metode til løsning af konflikter. Det kan være konflikter mellem kolleger, leder og medarbejder, forretningspartnere, naboer, ægtefæller eller gerningsmænd og offer. En tredjepart (mediator) hjælper de stridende parter med selv at løse deres uoverensstemmelse.
Denne opdaterede håndbog gennemgår mediationsprocessen trin for trin. Den er spækket med huskelister og praktiske råd. Den er skrevet på baggrund af forfatterens mangeårige erfaringer med mediation og på basis af undersøgelser og forskning i mediation.
Søren Viemose: KONSTRUKTIVE FORHANDLINGER – på arbejdspladsen: kr. 198,-
Bogen gennemgår forhandlingsprocessen i 26 korte kapitler, der er pakket med praktiske råd om, hvordan man kan tilrettelægge en forhandling. Tekst skrevet med blåt er til lederne og tekst skrevet med rødt henvender sig til medarbejderen og medarbejderens forhandler.
Bogen er en gennemgribende fornyelse og udvidelse af bogen Konstruktive Lokale Forhandlinger af samme forfatter. Nye kapitler er: * E-mail og Internet i forhandlinger * Forhandling om forhandlingen * Langvarige vanskelige forhandlinger * Etik i forhandlinger * Fælles træning – fælles viden og fælles sprog
Du kan bestille bøgerne hos din lokale boghandler eller ved at sende en mail på